En kunstnerisk proces starter - okt. 2012

En dag eller to ved Vesterhavet

I begyndelsen af efteråret 2012, havde min kone og jeg, en dejlig tur oppe i det Nordjyske. Nærmere betegnet ved Aalbæk, eller Ålbæk, som det også staves.
Vi tog til Vesterhavet, som det første. Skiveren. Her stillede vi dytten og med blæsten i håret, altså den smule hår jeg har tilbage, og bevæbnet med fotografiapparat og godt med tøj på bevægede vi os ud i den farefulde natur.
På standen er der altid spændende ting, som er skyllet op fra havet. På denne tur havde jeg specielt brand – og vandmænd for øjet. De lå der, brandmændene, i alle og umulige stillinger. De lignede nærmest nogle gamle klunkemøbler der var overtrukket med glasur. Og jo mere udsplattede de var, des bedre var de at beskue.

Disse van(d)vittige billeder af udvandede vand – og brandmænd, blev nu sat ind i min bog med ideer til senere bearbejdning. Jeg gik og kiggede på dem i nogle dage og begyndte nu, at komme lidt tættere på en viderebearbejdning. Men et sted skal man jo begynde. Konstruktivismen! Det konstruktive har altid tiltalt mig meget. Så nu begynder jeg på en proces, som jeg ikke helt ved hvor endte. Det ved man nok aldrig helt. Jeg starter med et stykke karton med målene: 21x15cm. Så kan alt og intet ske! Mine ideer bliver undfanget.

Det er i processen man lever og leverer


Her arbejdes med formen
Der arbejdes med form og struktur: Endnu er den ikke færdige
Hvad nu hvis det falder udenfor rammen?
Rammen kan brydes på flere måder. Endnu er de ikke færdige
Ingen brydes rammen, men denne gang mere tredeminsionelt

Processen er i gang. Spørgsmålene hober sig op.
"Hvis nu jeg gør sådan, hvad sker der så?" Nye ideer kommer til!
"Ja, den var skide god!" "Den må vi prøve!"
"NEJ! FOR FANDEN!" Det er sgu noget lort! Om igen! Ned i bogen, med de van(d)vittige...
Jeg lever!!! JUBIIII!

Processen fortsætter - december 2012

Mere i denne kategori: Processen fortsætter - dec. 2012 »