CV

close up

Jeg hedder Palle Rud Christoffersen. Lige fra barnsben af har jeg interesseret mig for at tegne og male. Jeg har en uddannelse som bygningsmaler og blev senere uddannet som pædagog.
Min store passion i forhold til de kreative områder udviklede jeg som voksen. Jeg arbejdede i mange år mest med oliekridt, vandfarve, collage og den helt almindelige tegning med blyant.

Dette har fulgt mig lige siden og interessen for tegningens mysterium er vel også grundlaget for min interesse for det grafiske udtryk.
Jeg startede med at lærer de grafiske teknikker på et sommerhold på Kunsthøjskolen i Holbæk. Vi havde en fantastisk underviser ved navn, Grethe Toft, som selv var uddannet hos Palle Nielsen og Søren Hjort Nielsen på Grafisk skole i København. Grethe Toft havde det håndværksmæssige indfaldsvinkel til de grafiske metoder og derved den helt rigtige indfaldsvinkel for min tilgang til emnet.
Vi startede med koldnål og fortsatte de næste dage med stregætsning, zinkografi, akvatinte, løftegrund, blødgrund og mezzotinte. Senere arbejdede jeg i linoleumstryk og xero-litografi.
Dette var i begyndelsen af 80 ´erne. Og siden da, har jeg arbejdet kontinuerligt med de grafiske metoder.
I 1990 fik jeg opfyldt et stort ønske om anskaffe en trykpresse til mit værksted og den er i brug når der skal trykkes i A4 og mindre værker.

I 2003 blev jeg medlem af grafisk værksted i Næstved og her stiftede jeg bekendtskab med flere nye grafiske metoder, heriblandt Fotogravure og litografi.

I 2012 ansøgte jeg om optalelse i foreningen af Danske Grafikere og blev her optaget.

Mere i denne kategori: CV - In english »