Vraggods

Vraggods er en titel jeg har brugt til mange af mine billeder i de sidste år. Inspirationen fik jeg fra nogle papskabeloner jeg havde brugte til en serie grafiske arbejder, som jeg kaldte - "og et brevkort hjem til mor". Papskabelonerne blev godt slidt under processen så jeg blev nødt til at fremstille nogle nye, da jeg valgte at arbejde videre med de samme skabeloner i mit nye projekt. Dette projekt var bare med nogle andre materialer og teknikker. På grund af genbrugen kom mit nye projekt til at hedde "vraggods". For ligesom med temaet "vand – og brandmændene", blev dette projekt skyllet op på mine erindringers strandbred.